Men for at komme til mit første Argument. Verden i
Almindelighed (thi jeg agter ikke hvad Forfatteren af de Persiske
Breve siger tvert imod) er visseligen alt for Folkeriig; og Bevii¬
ser derpaa, i denne Hoved=Stad, kand vi alt for tydeligen see
i Bygmesteres, Muurmesteres &c. idelige Arbeyde, for at skaffe
Vaaninger til den alt for overflødigen tiltagende Mængde.
Denne Uleylighed har hidindtil storligen været forekommet,
ved det fornødne Tall af Mennesker, som dagligen bleve bort¬
tagne ved Smaakopperne paa den naturlige Maade; da
een, i det mindste, af syv døde, til de Efterlevendes store
Lættelse og Beqvemmelighed; da derimod siden Jndprop¬
ningen tog overhaand, saa er alt Haab om at formindske
vore Folk paa denne Maade, gandske forsvundet; da der ikke
døer over een af tre hundrede, til det allmindelige Sam¬
qvems store Bebyrdelse. Saa at dersom vi ikke snarligen
skulde faae en Krig paa den tydske Bund, saa skal vi være i
Fare for at omkomme af Hunger hiemme, formedelst den
Mængde af vore Folk, som vi have holdt i Live ved dette
unaturlige Middel.
Mit andet Argument blev mig givet af en meget brav
Landsbye=Herremand af mine Bekiendtere, hvilken jeg mødte
i Morges da han gik og tog frisk Luft i Kongens Hauge. Jeg
talte ham til med den frie Dristighed, som bruges imellem
Venner, ved deres første Sammenkomst, og spurte ham, hvad
der havde bragt ham til Staden? "Min Hustrue, (svarede
hand med en meget bedrøvelig Tone) min Hustrue! Det
havde
