mange af vore brave Landsbye Herremænd have forladt deres
giæstfrie Gaarde, og rulle i Sikkerhed og Rolighed til Staden,
til Land=Naboeskabets store Formindskelse, og til en utaalelig
Besvæxing for alle offentlige Steder i denne Hoved=Stad.
En anden ond Følge af denne Jndpropning har jeg
mærket meere end eengang, naar jeg gik omkring iblant For¬
samlingen i Ranelagh. Skiønheder ere naturligen tilbøyelige
til at være lidet stolte, og naar de selv vide, at de have større
Yndigheder end andre, og ere forvissede om at beholde dem, da
lade de gierne see nogle smaa triumpherende Miiner og hovmo¬
dige Lader imod dem som vitterligen ere ringere i Skiønhed.
Deraf kommer den trodsende Miine, som saa tydeligen sees i
vore vakkerste Fruentimmers Ansigter; hvilken i gamle Dage
blev formildet og rettet ved nogle smaa Træk af Sagtmodighed,
Mildhed og Frygtagtighed; da derimod den ulyksalige Hob af
jævne Fruentimmer, som bære i deres Ansigter disse berøm¬
melige Arr, hvorfor de burde holdes i Ære, kand neppe møde
en Skiønhed, som vil neye for dem, eller finde en artig Herre,
som vil leede dem til deres Karreter.
Jeg tænker ey heller at det er til en Stats Fordeel, at
have for stort et Forraad af Skiønheder. De ere utvilagtigen
de beqvemmeste Prydelser for offentlige Steder, meget velskik¬
kede til at ziire en Dantse=Sal, og de smukkeste Prospecter i
Kon
