eneste Middel til at bevare os fra en urolig Mængde af unyt
tige og daarlige Tanker, som kand ikke andet end giøre os til en
Byrde for os selv, og misfornøyede med alle dem der ere om¬
kring os.
Guds Forsyn har derfor viiseligen sørget for den største
Deel af Menneskene, ved at drive dem til det Arbeyde, der ikke
alleneste forskaffer dem Livets Nødtørftigheder, men og Sinds
Rolighed og Helbred til at nyde dem med Fornøyelse. Ja
meere, vi finde, hvor væsentligen fornødent det er, at den stør¬
ste Deel af Menneskene skulde være forbunden til at forhverve
deres Brød ved Arbeyde, naar vi betragte, hvor ilde denne
Riigdom næsten almindeligen bruges, som fritager Menne¬
skene derfor. Endog de Fordeele, som den beste Optugtelse
giver, findes gemeenligen at være utilstrækkelige, til at holde
os inden Fornuftens og Maadeligheds Grændser. Hvor tungt
finde endog de beste iblant Menneskene det, at tvinge sig selv til
det Afhold og Arbeyde, hvortil de ikke umiddelbar drives
ved deres knappe Omstændigheder? Er der virkeligen een
iblant ti, som med alle Fordeele af Riigdom og Leylig¬
hed, er giordt meere lyksalig i Henseende til sig selv, eller
meere nyttig for Menneskene? Hvor stort et Tall see vi
dagligen af saadanne Personer, som enten sværme i Over¬
daadighed og Vellyst, eller sove i Dorskhed, imod een
som retteligen bruger de Fordeele som Riigdom giver ham
til at forbedre sig selv og befordre andres Lyksalighed?
Og hvor mange finde vi, hvilke, fordi de misbruge Lyvets
