Velsignelser, ere plagede med stedsevarende Sinds Uroe¬
lighed og Misfornøyelse, og med de største Piinseler af
legemlig Smerte?
Enhver som alvorligen betænker denne Sag, vil
mærke, at Riigdom er ingenlunde saadan en vis Velsig¬
nelse, som de Fattige indbilde sig at den er; tvert imod
hand vil befinde, at Livets almindelige Arbeyder og For¬
retninger skikke sig bedre for de fleeste Mennesker, end
Velstand og Overflødighed vilde giøre, uden dem.
Det var en naadefuld Dom, som Skaberen afsagde
over Mennesket for hans Ulydighed: I dit Ansigtes
Sveed skal du æde dit Brød; thi denne Straf selv
maae han takke for Helbred, Styrke og alle Livets gode
Ting. Omendskiønt hand ved sin Overtrædelse forspildte
det første Paradiis, saa er dog, ved den Straf, som blev
ham paalagt for den Overtrædelse, Jorden giordt til et
Paradiis igien, i de deylige Marke og Hauger, som vi
dagligen see frembragte ved Menneskets Arbeyde. Og
omendskiønt Jorden blev forbandet for hans Ulydighed,
saa er dog denne Forbandelse saaledes indrettet, at den
er en Straf, fornemmeligst og næsten alleeneste for dem,
som ved Umaadelighed eller Ladhed selv paaføre sig den.
Endog
