Endog af Menneskenes Mangeler og Skrøbeligheder,
knyttes de Baand som forbinde dem til indbyrdes Hielp
og Kiærlighed. Enhvers Trang, hvilken intet Menneske
af sig selv kand tilstrækkeligen raade Bod paa, driver
ham til at giøre noget til andres Nytte; og medens hand
arbeyder alleeneste til sin egen Fordeel, befordrer hand
alle deres almindelige Gaun, som ere omkring ham.
Helbred er den Velsignelse, som enhver ønsker at
nyde; men de fleeste ere saa ubillige, at de ville kiøbe
den for lættere Priis end den kand bekommes. Dens
Vedligeholdelse kand mand alleneste forvisse sig om ved
Legems Øvelse og Arbeyde. Men Ulykken er, at de Fat¬
tige ere alt for villige til at oversee og foragte deres
egne Lyksaligheder, og med Misundelse at betragte deres
Overmænds Beqvemmelighed og Overflødighed, ey betæn¬
kende at Bekymringer og Sygdom gemeenligen følge med
store Midler.
Dersom det er sandt, at disse Personer ere de lyk¬
saligste, som behøve mindst, da bør en riig Mand heller
ynkes end misundes. Hvor maadelige hans Tilbøyelig¬
heder end kand være, saa paalegger dog Verdens Vane
ham et Slags Tvang til at leve efter hans Midler. Hand
maae være omringet med en unyttig Mængde af Tiene¬
