re; hans Spise=Lyst maae forgaae ved overflødige og
mange Rætter, og hans Rolighed forstyrres ved store
Sælskaber. Han maae forlade hans Huus=Fornøyelser
og Behageligheder, for at være en Slave af Partier og
Sammenrottelser. Eller om hans Hiertes Godhed skulde
drive ham til at være medlidende og godgiørende, da vil
hand ofte have den Græmmelse at see hans Velgiernin¬
ger og Almisser ilde uddeelte; og saasom hand ikke kand
hielpe alle, saa vil det stedse smerte ham, at hand giør
sig fleere Fiender ved hans Afslag, end Venner ved hans
Velgierninger. Dersom vi til disse Betragtninger legge
en Sandhed, som jeg troer faa Personer vil negte, nem¬
lig, at de største Midler, i det de forøge deres Eyer¬
mænds Mangeler, giøre dem gemeenligen til de meest
nødtrængende iblant alle Mennesker, da skal vi befinde,
at Høyhed og Lyksalighed ere viidt adskillte fra hveran¬
dre. Dersom vi gaae endnu høyere med vore Undersøg
ninger, dersom vi nøye betragte en Konges Stand, ja
dersom vi end og sætte hans Throne, ligesom vor egen
Konges, i hans Undersaatters Hierter; dersom en Faders
Liv er et Liv fuldt af Sorg og Bekymringer, da er det
vel et høyt Fortrin at være et Folks Fader, men det er
en Høyhed, som bør æres, men ikke misundes.
Jeg troer at Livets Lyksalighed findes almindeligen
i saadan en Stand, som hverken gandske tvinger Men¬
neskene til Arbeyde ey heller aldeles fritager dem derfra.
Magt
