Da jeg gik silde hiem sidste Løverdag Nat, hørte jeg en
mærkværdig Samtale ved Dørren af saadant et Huus. En
skikkelig Tømmer=Svend, hvis Kone, som det synes, havde
pantsat hans beste Klædning, havde nyligen faaet sin Uge¬
Løn, og var kommet for at indløse den; men saasom Klokken
var over tolv, saa vilde Manden i Huuset, som talede med
ham igiennem et lille Hul paa Dørren, ikke levere den ud, om¬
endskiønt den arme Tømmemand bad meget ynkeligen om hans
Hellig=Dags Klædning. Denne Hændelse bragte mig paa
at giøre mine Betænkninger over de adskillige Personer, som
drive dette Slags Handel med Panttagere, og gav Anledning
til følgende Drøm.
Jeg var neppe faldet i Søvn, førend jeg befandt mig ved
Indgangen af en Gade, som var tillukt ved Enden med en liden
Dør; hvor jeg saae en stor Mængde Folk af adskillig Alder,
Kiøn og Stand, gaae ind og komme ud. Jeg saae at nogle
af dem vare kosteligen klædte, naar de gik der ind, og andre
vare prydede med Ædelsteene og dyrebare Smykker; men jeg
mærkte, at naar de kom tilbage, vare de allesammen afførte
deres Prydelser, ja der vare endog nogle, som mand havde ta¬
get Klæderne af Kroppen. Et fornemme Fruentimmer, som
gik stolt der hen i en riig Brocades Klædning, snigede sig til
bage igien i en Morgen=Kiortel af gemeent Tøy; en anden kom
derfra og havde ladet en Demants Solitaire og et Perle=Hals¬
baand i Stikken; og den tredie, som havde pakket alt sit Lintøy
sammen i et Bundt, slap neppe derfra med hvad hun havde
paa sig. Jeg saae adskillige fornemme Herrer, som bragte
deres Sølvtøy derhen, for at smeltes om, saa at sige, tilgang
bar Mynt; manges Lommerhavde losset deres Uhre; og nogle,
