dønsket, at
hans kunde giøre min. Ey heller har jeg nog
der skulde være saadan en Forpligtelse paa nogen af Siderne;
saasom jeg almindeligen har mærket, at de Giftermaal, som
ere meest liige, blive meest lyksalige. Men jeg taler alleneste
om denne Omstændighed, somsom den kand tiene til at giøre
hans Forhold herefter des større Ære.
Nu nærmede sig den Tiid, som skulde uadskilleligen for¬
ene os. Hvad hans Tanker vare ved denne Leylighed, kand
sees af følgende Brev, hvilket iblant tusende af samme Slags,
jeg skal her udskrive.
Det er mig ligesaa umueligt at staae op uden at skrive
til min Engel, som at legge mig uden at tænke paa hende. Jeg
er alt for lyksalig. Jeg beder, at J vil begegne mig lidet ilde,
paa det mit Sind kand komme i sin rette Stand; thi paa nær¬
værende Tiid kand jeg hverken spiise eller sove; dog er jeg meere
fornøyet end heele Verden; og derhos saa medlidende, at jeg
ynker alle dem jeg seer. Min Allerkiæreste elsker mig alleene,
og alle andre Mandspersoner maae være elendige. Jeg for
undrer mig over at nogen kand lee uden jeg selv; dersom det er
en Mandsperson, da giør hand mig nidkiær; jeg bilder mig
ind, at hand giør sig Haab om min Skiønne; thi der er intet
andet i Verden som kand giøre ham fornøyet."
Og nu, min Allerkiæreste, har jeg overvundet alle min
Tvil; den Tiid nærmer sig, som skal forvandle dem til Lyk
salighed. Jeg veed intet, (Sygdom og Død undtaget) som
kand
