meest syg, og vilde ikke forlade ham, førend de toge mig
fra ham med Magt. Følgen af denne Besøgelse var at
jeg selv befængtes dermed og blev syg Dagen derpaa. Mine
Smaakopper vare af den sammenflydende Art, og meget
verre end min Kiærestes, som inden tre Uger var i Stand,
til at besøge mig igien. Han havde næsten hver Time
paa Dagen sendt Bud for at erfare hvorledes jeg be¬
fandt mig; og da hand saae at jeg var uden Fare, (om¬
endskiønt ikke meere mig selv liig) blev hand saa henrykt
af Glæde, at det var ubeskriveligt. Jeg kand ikke imod¬
staae den Fornøyelse at udskrive det Brev, som hand
sendte mig, da hand var kommet hiem om Aftenen.
Hvad Sprog skal jeg opfinde for at fortælle min
Siæls allerkiæreste, hvor lyksalig denne Besøgelse har
giordt mig! At see eder friskigien var mit Hiertes ene¬
ste Ønske, ey heller kand mine Øyne see nogen Foran¬
dring i eders Ansigt (om de ellers kand mærke nogen
Forandring) som jo vil giøre det kiærere for mig end
Skiønheds Magt. Et hvert Spor af denne grumme
Sygdom skal betragtes af mig som et Kiærligheds Tegn,
der stedse vil oplive i min Siæl Erindring om den God¬
hed og Omhyggelighed, som var Aarsag dertil. Beklag
derfor ikke en Forandring, som giør eder elskeligere for
mig end nogensinde tilforn; thi indtil eders Siæl foran¬
dres (hvilket kand aldrig skee) vil jeg være alleeneste og
ggandske.
Sers;
Dette
