Dette Brev og tusende Jgientagelser af samme angenent
me Forsikkringer, gjorde saa meget, at jeg ansaae det for et
gandske ringe Tab at jeg havde mistet min Skiønhed. Men
den Tiid var endnu ikke kommet, som skulde viise mig denne
ædelmodige og u-egennyttige Beyler i den allerelskeligste Glands.
Min Fader, hvis eneste Barn jeg var, og som havde lovet at
give mig en stor Medgift, og alt hans Gods, naar hand døde,
blev syg strax efter; og til heele Verdens Forundring, døde i
stor Giæld, og efterlod mig ikke en Skilling til Arv.
Min Kiæreste var paa Landet da jeg lod ham videdenne
ulykkelige Tidende. Jeg havde vel ingen Tvil om hans Ædel¬
modighed; men hvor liig en Gud forekom hand mig, da hand,
ved Postens Tilbagekomst, sendte mig følgende Brev.
Tænk ikke, min sødeste Siæl, at noget udvortes Til¬
fald kand giøre mindste Forandring i min Kiærlighed. Jeg
glæder mig heller derover, at jeg har omsider faaet Leylighed
til at beviise min allerkiæreste Engel, at jeg elskede hende alle¬
neste for hendes egen Skyld. Jeg har Midler nok for os begge;
eller om jeg ikke havde, da skulde Kiærlighed være nok til at
opfylde all vor Mangel. Denne grumme Forretning, som
opholder mig her, hvor vreed giør den mig, men inden gand¬
ske faa Dage, allersødeste, skal jeg være i eders Arme. O!
hvor elsker jeg eder! Disse ere mine LivOrd, og jeg er vis paa
at jeg skal døe med dem; eller om jeg skulde blive saa ulykkelig
at overleve eder, da skal de alleneste forandres til: O! hvor
pelskede jeg hende! Men dette Hvor, min Hierte, kand ikke
udsiges;
