Tieneres Naade, som have ingen Medlidenhed med min Alder,
eller med mine Svagheder; som vilde aldrig tænke paa mig,
dersom jeg ikke var dem besværlig med at begiære; og hvis
umenneskelige Haardhed jeg maae overvinde, for at drive dem
til at have nogen Omsorg for at lade mig faae det fornødne
kort sagt, hos hvilke mand har ikke ladet mig have anden Bistand,
end den Medynk, som jeg burde opvække hos dem; og denne
er saa liden hos dem, at de misbruge den grumme Forglem¬
melse, i hvilken deres Herre har forladt mig. Aha! det som
smerter mig meest, det som giør alle mine Lidelser bittre, det er
at denne Herre som jeg taler om, skal jeg sige eder det, min
Herre? det er at hand er min Søn. Jeg er vis paa at min
Tilstand rører eder; men hvor got et Hierte J end maae have,
saa kand J dog ikke forestille eder all min Elendighed; mand
maae være i mit Sted, mand maae være Fader, dersom mand
vil begribe hvor stor den er.
Det er gandske vist en stor Ulykke at være, paa min Alder,
forskndt af heele Verden, eller at leve af fremmedes Naade:
Folk som hverken ere eders Venner eller eders Paarørende; at
ikke finde noget Menneske, som i Sandhed tager sig eder an,
som trøster eder, som hielper eder at bære denne øvrige Deel af
et udtæret Liv, da J er eder selv til Byrde. J deslige Yder¬
ligheder er et Menneske meget at beklage. Kort sagt, hand lider
meget, og derefter døer hand. Nu vel, min Herre, vær forsik¬
kret om, at dette Menneskes Ulykke er intet at ligne imod min
dersom hand har ingen Børn, dersom GUd har ikke gjordt ham
til Fader til en Søn, der slaaer Haanden af ham. Ney, det
er intet, at være forladt af andre Mennesker, at ikke have
andet at beklage sig over, end deres liden Barmhiertighed; det
er ikke at forundre sig over, at de ere haarde, uden Medliden¬
