nogen Ære i ham imod dem, saa forbandt dog alting ham til
mig, ligesom alting forbandt mig til ham; havde han været
født det hadeligste Menneske i Verden, skulde jeg vel kundet
hade ham, skulde jeg vel mindre følet at jeg var hans Fader?
behøve vore Børn at fortiene vor Kiærlighed, at være gode og
elskværdige, for at finde os bevægelige? Aha! hvad virke deres
Laster hos os, intet andet end at bedrøve vor Kiærlighed, uden
at ophæve den.
Ja, min Søn, det er min Kiærlighed, som opreyser sig af
denne dybe Stand, som J har sat mig udi, af denne nedslagne
Stand, hvori jeg vansmægter; denne Kiærlighed har J ikke
kundet betage mig: det er den, som beklager sig over eder; det er
mig ikke tungt at jeg lever endnu, uden fordi jeg fremdeles elsker
eder. Ney, jeg føler ikke til det jeg lider, uden fordi J er den
som handler ilde med mig; eders Hierte kiender mig ikke meeere;
og min ømme Kiærlighed vedvarer endnu; jeg har ikke kundet
lade af at være Fader; hvorledes har J kundet lade af at være min
Søn? Der er da intet meere i Naturen, som er foreenet med mig;
Altinghar da skilt sig fra mig; jeg seer ikke andet i den end en Udørk.
Jeg er der gandske alleene; ubekiendt for heele Verden, for min
Søn, hvis Tab jeg sørger for, som jeg kalder til Hielp, og som
ikke kiender til mig, ligesom heele Verden.
Jmidlertid, min Herre, hvad har jeg gjordt imod denne
Søn? Af sex Børn, som jeg havde, er hand allene blevet til
overs. Jeg var ikke riig; men jeg elskede ham inderligen; og
i den Optugtelse jeg gav ham, var min sparsommelige Huus¬
holding, og min Kiærligheds Vindskibelighed mig i stedet for
Riigdom; hand svarede til den Omsorg jeg drog for ham: jeg
