aabenhiertig; Jeg tænkte at hand var meere omhyggelig for
min Rolighed end jeg selv; og da jeg solgte det som jeg havde
tilbage, for at bringe det øvrige tilveye, som hand behøvede,
saa betragtede jeg det alleeneste som et Gods der omskiftede sin
Natur, uden at faae en anden Herre.
Jeg solgte det da, efter hans Begiæring, og det uden at
tage nogen Forsikkring for mig selv; Sagen blev afgjordt imel¬
lem os to allene; Pengene bleve brugte efter hans Hensigter;
og disse lykkedes end og bedre end hand haabede. Nu var hand
da blevet mægtig; hand vilde giøre sig til gode, uden at arbeyde
meere; hans Huus fik en anden Skikkelse; hand begyndte at føre
sig meget prægtigen op, hand fik anseeligere Venner i Stedet
for dem hand havde haft tilforn; han skilte sig efter haanden
ved disse sidste, hvis Omgængelse syntes ham da alt for borger¬
lig; og endeligen begyndte hand at skamme sig ved mig.
Jeg mærkte det, men i Førstningen tænkte jeg at jeg tog
feyl; ved denne Tid faldt jeg i en Sygdom, og jeg saae at hand
forsømte mig imedens jeg var syg; hans Huusfolk, efter hans
Exempel, forsømte mig iligemaade; dette foraarsagede mig en
alvorlig Græmmelse; jeg lod ham bede at hand vilde komme
til mig i mit Kammer, hvor hand havde ikke sat sin Fod ind i
fire Dage; hand kom: jeg beklagede mig for ham over den
liden Omsorg mand havde for mig. Det kommer deraf at J
er noget vanskelig, min Fader, svarede hand mig. Det er den
første Gang J siger mig det, svarede jeg igien, og eders Svar
giør mig ret forbauset. Derpaa sagde hand, det var ikke stort
Umagen værd at lade sende Bud efter mig for at klamres med
mig, ligesom J giør med alle Mennesker; mand har Omforg for
eder saa meget som mand kand, og dog beklager J eder altid.
