paa gik hand ind; jeg stod gandske ubevægelig og Taarene kom
mig i Øynene.
Denne Kammer=Tiener lod ligesom hand vilde hielpe mig
op igien, og sagde til mig at jeg var endnu frisk og rørig efter
min Alder; jeg svarede intet paa denne Tieners Spotterie, som
giorde sin Pligt i at spille Giæk med mig; min Hierte-Sorg
giorde mig stum; jeg gik ind i mit Kammer som et Menneske
der ikke veed hvor hand er; jeg befandt mig ilde, og jeg begiærte
en drik Viin; mand bragte mig den ikke førend et Qvarteer
derefter, tillige med en kold Suppe, som jeg ikke smagte, lige¬
saa lidet som min øvrige Middags Mad, der kom alt for silde.
Jeg fuldendte denne Dag i den allergrueligste Forvirring
af Tanker, som mand kand forestille sig; mine Suk udbrøde
hvert Øyeblik med mine Taare; hvor skal jeg gaae hen? sagde
jeg, jeg har intet meere som hører mig til. Jeg har berøvet
mig selv alting.
Jmidlertid besluttede jeg, da jeg gik til Sengs, at jeg om
Morgenen vilde gaae bort af min Søns Huus; Jeg kunde ikke
meere drage min Aande der, Jeg maatte døe der; Jeg satte mig
for at opsøge en af vore Venner, hvilken Jeg vilde aabenbare
min Tilstand, bede ham at hielpe mig, og at give mig Raad
i min Bedrøvelse. J dette Forsæt stod Jeg op om Morgenen
tiligere end Jeg pleyede, og klædte mig paa.
(Slutningen skal følge.)
