svarede jeg, jeg er forskrækket nok; lad mig gaae uden
at svare mig; J er ikke meere i Stand til at tale med
mig; hvert et Ord som J fremfører er som et Dolk¬
Stød for mig; J kiender ikke hvad Magt de have, de
myrde mig. Lad os giøre Ende paa alle disse Erklærin¬
ger, sagde hand med Hidsighed; J har Uret, min Fader;
der ere tusende Ting, som J burde have sagt til eder
selv; J er meget gammel; J har næsten altid levet i en
liden Bye ude paa Landet; og eders Begreb, eders Ma¬
neerer, eders Skikke ere saa aldeles uliige disse Tiders
fornemme Leve=Maade, at J burde selv været den første
som havde fundet Mishag i deres Sælskab, som komme
til mig; men J mærker ikke dette, og jeg mærker det.
Hvilken smuk Fornøyelse for eders Søn! at see eder om¬
gaaes og tale med Folk af en vis Rang, der ere artige
og fiine, hvilke J giver Aarsag til at lee over eders Een¬
foldighed. Jmidlertid er det dog saaledes; tænker J at
dette kand være mig meget fordeelagtigt? Jeg er ved Lyk¬
kens Gunst blevet til noget, er det ikke sandt? Nu vel!
hvorfor skal mand sige det til dem som ikke vide det!
Jmidlertid maae det dog strax falde enhver i Øynene,
saa snart mand seer eder; det ueagtet, har J saadan en
ubesindig Lyst, at J vil altid komme frem; lad os derfor
ikke klamres, min Fader, det giøres ikke behov at gaae
ud og bryde Hovedet paa nogen med eders Klagemaal;
jeg vil befale, at mand nu strax skal føre eder ud til min
Gaard paa Landet; der skal J være Herre, og i eders Element;
jeg vil Tiid efter anden komme ud og besøge eder, og der
skal ikke fattes eder noget; Farvel, jeg forlader eder, J
reyser herfra, og jeg gaaer ud i mine Forretninger.
