dem at bruge deres gode Egenskaber; det er at de kand ikke
beqvemme sig til at betale deres Giæld; laan af dem, J kand
aldrig giøre dem en større Fornøyelse; begiær af dem hvad de
ere eder skyldige; der er ingen meere hiemme; J forskrækker
dem, de blive uden all Følelse. Hvad er dog et Menneske!
hvilken Samling af pudseerlige Laster med de allerelskeligste
Dyder, men det er ikke min Sag at giøre Betragtninger her¬
over. Jeg vil alleeneste sige, at vi ere nogle meget besynder¬
lige Dyyr; kort sagt, det er kun tre Timer siden at jeg havde en
af disse Skyldenere som jeg taler om. Hand havde i to Aar
været mig en temmelig Sum Penge skyldig; jeg havde ved
tvende Leyligheder bedet ham om at hand vilde betale mig den:
Ney: hand har altid lovet at betale til en anden Tiid, og jeg
har altid haft Taalmodighed, efterdi jeg kiendte min Mand,
og hans skrøbelige Carakteer i denne Post; jeg vedste meget
vel at hand havde ikke noget ondt Hierte eller Villie i hans
Forhold; men i gaar forekom mig en liden Sag, hvori jeg be¬
høvede Penge; dersom jeg gaaer hen til den og den og begiærer
at hand vil betale mig, sagde jeg ved mig selv i morges, da
synes mig jeg hører at hand svarer mig: jeg har ikke en Skilling.
Hvorledes skal jeg bære mig ad? Trang lærer at finde paa
Raad; derpaa sagde jeg fremdeles ved mig selv: denne Mand
har ikke Lyst til at betale; det er en stor Feyl; men hand vil
gierne laane til andre; det er en meget smuk Egenskab; nu vel
hvorfor bekymrer jeg mig da, hans gode Egenskab skal giøre
mig Erstatning for hans Feyl; kom, kom, mine Penge ere i
min Lomme. Jeg bad da en af vore fælles Venner at hand
vilde gaae hen og laane af ham næt op den Sum hand var mig
skyldig; han gik, hierteligen leende over mit Jndfald; hand for¬
rettede sit Ærende. Jeg har ikke ved Haanden uden to tredie
Deele af denne Sum, sagde den anden til ham med en føyelig
