gaaer hand stedse med en stor og tyk Kiortel, og kalder et hvert
Menneske en Nar som gaaer ikke ligeledes klædt, endog i Hun¬
de=Dagene. Forleden Dag hændte det sig, at en af hans
Paarørende, som kom for at besøge ham, var saa ulykkelig,
at hans Hest slog ham af, og hand brækkede sit Been. Da
hand blev bragt ind i Huuset, og min Morbroder fik at høre,
at dette var skeedt ved det hand vilde ride igiennem en slem Gyde,
for at see ind til en god Ven, paa Veyen til os, sagde hand til
ham med en meget betydelig Mine, at det var altid hans
Maade, Taldrig at giøre to Ting paa eengang." Derpaa
begyndte hand at fortælle en lang Historie om Dronning Eli¬
sabeth og Lord Vurleigh, og efter at den havde været over en
halv Time, endte hand den med Lord Burleighs Svar til
Drønningen, at hand havde den Maade aldrig at giøre meere
end een Ting af gangen. Saaledes qvælede hand den arme
Mand, som laae i all denne Tiid med et brækket Been; ja
hand vilde ikke tillade nogen i Stuen at gaae hen og hendte en
Feldskiærer, førend hand havde fortallt sin Historie reent ud.
Jmedens Beenet blev forbundet, og den Syge laae i den stør¬
ste Piine, stod min Morbroder derhos, og med all den Vel¬
talenhed hand besidder, stræbte at overbeviise hans Fætter, at
hans Ulykke maatte alleneste tilskrives dette, at han havde for¬
agtet disse ypperlige Regler, som hand saa ofte havde lært ham.
Hand endte sin Tale med en lang Ramse af Ordsprog, Sen¬
tentser og Sprog, som hand er saa latterligen forgabet i, at
der ikke er en eneste Forretning i hans gandske Levnet, som jo
gandske indrettes efter en eller anden af disse Regler. Jeg har
seet ham i Haugen, midt i den stærkeste Torden Regn, at
gaae en Snegle=Gang ind til Huuset, efterdi hans Ven Lord
Onslow har det Tanke=Sprog: festina lente; hvilke Ord jeg
har hørt ham igientage og forklare saa ofte, at de stedse ligge
mig i Tanker.
