Min Moster er sandeligen et Kiød med hendes Mand.
Intet finder hendes Biefald, uden hvad der skeer efter hendes
eget Exempel; omendskiønt hun er ikke i Stand til at stad¬
fæste hendes forudfattede Meeninger enten med et Ordsprog
eller et Mundheld. Efterdi jeg er saa ulykkelig, at næsten
ingen af mine Gierninger komme overeens med hendes, saa
kand vi meget lætteligen komme i Trætte med hverandre.
Hun staaer op Klokken sex, efterdi hun kand ikke sove; og
Jeg ligger til Klokken mi, efterdi jeg kand ikke lætteligen vaage.
Naar vi komme sammen ved Theebordet, maae jeg sikkert vente,
at hun vil skiænde paa mig for min Søvnagtighed og Magelig¬
hed, og spørge mig i det mindste ti Gange, hvorfor jeg kand
ikke giøre som hun giør og staae op med Solen? Ja, siger
min Morbroder, og gaae til Sengs med Lærken, som mand
siger. Men ach! min Moster tager kun en Deel af Ordsproget
i agt; thi hun vil falde i Søvn i hendes Lænestoel, længe førend
Lærken gaaer til Sengs; med mindre hun holdes vaagen ved
Kort=Spill; omendskiønt hendes sædvanlige Senge Tiid er ikke
førend Klokken mi.
Og nu, Mr. Fitz=Adam, vilde jeg gierne vide, om de
Timer imellem ni og tolv, al den Stund J er gandskevaagen,
ere ikke lige saa nyttige som disse imellem sex og ni, naar J sover
den halve Tiid? Min Moster siger ney; thi een Time om
Morgenen er lige saa god som to om Eftermiddagen; hvilket
jeg kand ikke faae i mit Hoved, om jeg og skulde døe.
Min gamle Moster er en af disse Slags gode Koner, som
tænke, at intet er værd at bekymre sig om, uden hvad der an¬
