saa var jeg virkeligen. Jeg begyndte at indrette min
Familie med den behageligste Fornøyelse. Min prægtige
Eqvipage, mit kostbare Sølv=Tøy, den Mængde af Tie¬
nere, som opvartede mig, mit anseelige Huus og Boeskab,
min store Dyre=Hauge og Lyst=Hauge, den Overflødighed,
som regierte paa mit Bord, den Høytid hvormed jeg
allevegne blev begegnet, alt dette gav mig en ubeskrive¬
lig Fornøyelse, saa længe som det var nyt; men jeg var
ikke saa snart blevet vant dertil, førend jeg tabte all Smag
og Behag deri; og jeg mærkte inden en gandske kort Tiid,
at saasom jeg havde intet at ønske, saa havde jeg intet
at nyde med Lyst. Min Lyst til at spise forgik forme¬
delst Mæthed og Overflødighed, en bestandig Mængde af
Besøgere berøvede mig all Huus Fornøyelse, mine Tie¬
nestefolk plagede mig, og min Forvalter bedrog mig.
Men den Forbandelse, som følger Høyhed, endtes
ikke hermed. Den daglige Forfarenhed overbeviiste mig,
at jeg var tvunget til at leve meeere for andre end for
mig selv. Min Farbroder havde været en stor Partie¬
Mand, og med Nidkiærhed sat sig imod alle de Anslag
og Hensigter, som Ministerne og Hoffet kunde have; og
saasom hans Gods var det største i det gandske Amt
saa havde hand stedse de fleeste Stemmer, naar der skul
de vælges et Parlaments Lem. Min Fader havde nydt
store Tienester af Hof=Partiet, hvilket bevægede mig til,
af Taknemmelighed, at erklære mig for det; men de Van¬
skeligheder jeg havde at drages med, vare alt for mange
og for store for mig; saa at jeg er blevet skuffet og for¬
