tigen lyksalig end hand var tilforn. Menneskenes almindelige
Misfornøyelse maae fornemmeligen tilskrives dette at de ikke
kiende denne Sandhed. Bekymring er dette Livs Lod, og
den som tragter efter Høyhed i Haab at blive den qvit, er lige¬
som en der kaster sig i en gloende Ovn, for at undgaae Rystelse
af en kold Feber.
Den eneste Trøst jeg kand have i min nærværende Stand,
er, at det har ikke behaget Himmelen i sin Vrede at giøre mig
til en Konge.
Jeg er,
min Herre,
Eders bestandige Læser,
og ydmygste Tiener.
44
2
