Det er altid at mærke, at jo længere mand har været
taus, jo vanskeligere er det at finde noget at sige. Vi begyndte
nu at ønske, at vi maatte komme til at tale med hverandre;
men ingen af os syntes at have Lyst til at nedstige fra sin Vær¬
dighed, eller at være den første til at føre nogen Materie paa
Tale. Endeligen tog en fyldig Mand, som havde udrustet sig
til denne Reyse med en Skarlagens Reyse=Kiortel og en stor
Hat med en breed Galun, sit Uhr frem, saae stiltiende derpaa,
og derefter holdt det dinglende paa sin Finger. Jeg tænker, at
det gandske Sælskab forstod dette saaledes, at hand derved
vilde give dem Anledning til at spørge hvad Klokken var; men
ingen syntes at give agt derpaa; og hans Lyst til at snakke over¬
vandt saa vidt hans Fortrydelse, at hand af sig selv lod os vide,
at Klokken var over fem, og at vi om to Timer kunde komme
til det Sted, hvor vi skulde spise Frokost.
Hans Føyelighed blev ikke agtet vi fremturede alle i vor
Haardnakkenhed; Fruentimmerne holdt deres Hoveder op;
jeg tog mig for at give agt paa deres Forhold; den ene af de
andre to Mandspersoner syntes at fornøye sig med at tælle
Træerne, ligesom vi kiørte dem forbi, den anden satte Hatten
ned over Øynene, og lod som hand slumrede. Den godvillige
Mand, for at vise at hand var ikke blevet nedslaaet ved vor U¬
agtsomhed, nynnede en Tone, og slog Takten paa hans Snus¬
Daase.
Saaledes almindeligen misfornøyede med hverandre, og
ikke meget fornøyede med os selv, kom vi omsider til det lille
Kroe-Huus, hvor vi skulde bede; og alle begyndte paa eengang
at giøre sig selv Erstatning for den Taushed de havde tvunget
