og den unge Person, som har den Lykke at være en fortroelig Ven
af Directeurerne, fortiener sit Brød med at skrive reent, paa et li¬
det Kammer i Temple. Om det ene Fruentimmer alleeneste
kunde jeg ikke faae neget at vide, som var hende til Vanære efterdi
hun havde ikke antaget nogen Carakter, men skikkede sig efter de
Omstændigheder hun var udi, uden at tragte efter at ansees for
meere eller høyere end andre.
Jeg kunde ikke bare mig for at giøre mine Anmærkninger
over denne Daarlighed, at foretage et Bedragerie, hvilket, som
Udfaldet viiste, har allereede været brugt alt for ofte, at det skulde
kunde lykkes; og hvorved, om det og maatte lykkes, ingen For¬
deel kunde nydes; at antage en Carakter, som skulde endes med
den samme Dag; og paa falske Forevendinger at fodre Ære¬
Titeler, som maae forsvinde med den Aande, som gav dem.
Men, Mr Adventurer, lad ikkedisse, som belee mig og
mit Reyse=Sælskab, tænke at denne Daarlighed begaaes allee¬
neste i en Reyse=Karrete. Et hvert Menneske paa Livets Reyse
benytter sig paa samme Maade af deres Uvidenhed som ere paa
Reysen med ham; forklæder sig selv i falske Fortienester, og hører
med Velbehag disse Berømmelser, som hans egen Samvittighed,
bebreyder ham for at hand tager imod. Et hvert Menneske be¬
drager sig selv, medens hand tænker at hand bedrager andre; og
forglemmer, at den Tiid er forhaanden, naar enhver Forblindelse
skal ophøre, naar opdigtet Ypperlighed skal rives bort, og
Alting maae fremstilles for Alle i sin virkelige Stand. Jeg er,
Min Herre,
eders ydmyge Tiener
Viator.
