Jeg stod tilligen op om Morgenen, og fandt Præsten i
Stuen, hvor vi skulde faae Frokost. Hand hilsede mig med
stor Høflighed og sagde til mig at hand var staaet op og gaaet
Hiemme fra tiligere end hand pleyede, for at have den For¬
nøyelse at gaae ud med mig. Eders Ven, sagde hand, er
nyligen blevet befriet fra et Anstød af Podagra, og vil neppe
staae op førend vi have vandret omkring og beseet hans For¬
bedringer. Jeg tog imod dette Forslag, og vi gik igiennem
en meget smuk Hauge ud i de deyligste Marke, som mand kand
forestille sig; da jeg stod stille for at fornøye mig herover, be¬
gyndte Præsten saaledes: Disse Grunde Mr. Fitz=Adam, ere
i Sandhed meget behagelige, og jeg ønsker af mit gandske Hier
te, at deres Eyermand var mindre plaget af Podagra, paa
" Høyagtel¬
det jeg kunde have meere Høyagtelse for ham.
se! Hr. Pastor, sagde jeg; kand en smertefuld Sygdom, som
mand ikke selv ved Umaadelighed har tildraget sig, formindske
eders Høyagtelse?" "Ja vist giør den, Mr. Fitz=Adam, og
jeg ønsker i dette Fald, at jeg kunde hindre det; thi eders Ven
har beviist mig mange Tienester. Her er en anden meget
værdig Herre i Naboelauget, som foreslog mig til dette Ca¬
pellanie; men hand er saa ulykkelig at være plaget med en
gammel indgroet Skiørbug, hvilken, saasom den forvolder
ham idelig Hoved Pine, maae følgeligen forkorte hans Dage;
og derfor kommer jeg aldrig til ham.
Jeg vilde igien faldet Præsten ind i hans Tale, da en
Karrete med sex Heste kiørte os forbi paa Veyen; deri sad en
Herre, som lod Vinduet gaae need, og bukkede meget dybt for
Præsten; men denne, i Stedet for at hilse igien, gik ham forbi
med en statelig Miine, og lod som hand ikke saae ham. Denne
