hans Opførsel, tillige med den Samtale vi havde holdt tilsam¬
men, giorde mig meget nysgierrig og bevægede mig til at spør¬
ge ham, hvem denne Herre var.
"Min Herre, svarede hand,
denne ulyksalige Person er en Mand, som eyer et Gods paa
otte tusende Punds aarlige Jndkomster; og for denne Aarsag
venter hand at enhver, som hand møder, skal hilse ham igien.
Men jeg, som kiender ham, veed tillige, at hand gaaer med
en dødelig Bryst=Syge; og efterdi jeg (Gud skee Lov derfor)
er ved fuldkommen Helbred, saa skiøtter jeg ikke om at forne¬
dre mig saa dybt, og begegne saadan en Person som min
Liigemand. Helbred, Mr. Fitz=Adam, er den eneste agtbare
Ting paa Jorden; og saa længe jeg besidder den, saa anseer
jeg mig selv for en meget større Mand end ham. Med all
hans Riigdom vilde handgladeligen være den fattige Capellan
med Min Sundhed. Jeg tager ikke min Hat af for
saadanne Personer. Troe mig, Mr. Fitz=Adam, hand har
ikke mange Maaneder at leve i."
Jeg svarede intet paa denne Præstens Tale, hand blev
derfor ved saaledes: "J er en gammel Mand, Mr. Fitz=Adam,
og jeg troer at J var lidet træt af Reysen i Aftes, hvilket jeg
mistog for en svag Helbred, og derfor forsømte de Høfligheder,
som jeg ellers skulde beviist eder; men eders Omgiængelse der¬
efter beviiste at J er en meget frisk og munter Mand, og af
eders Ædruelighed saae jeg at J har i Sinde at blive saa frem¬
deles; hvorfor jeg ærer eder, og som jeg sagde til eder i Aftes,
skal fornøye mig over at komme i Bekiendtskab med Eder. Det
er sandt, J er en gammel Mand, og derfor ringere end jeg;
men J er ved god Helbred og ædruelig, og derfor ikke uvær¬
dig til at blive agtet af meget yngre Mænd.
