Paa denne Maade vandrede vi omkring; indtil vi kom
til et Giærde, hvor nogle Arbeyds=Folk forbedrede hvad som
var forfaldet. Min Staldbroder talte til dem med den største
Høflighed og Mildhed. See, sagde hand til mig, disse ere
Folk som ere værde at omgaaes med. J seer deres Riigdom
i deres Ansigter. Har J nogen af eders store Herrer i Sta¬
den, Mr. Fitz=Adam, som have saadanne Eiendomme? Jeg
kiender selv ingen af disse store Herrer, sagde hand, men jeg
har hørt, at de ere alle saa skrantvorne og sygelige, at en
Mand, der har en god Helbred, vilde lade haant om at tage
sin Hat af for dem. Derpaa gav hand sig i en fortroelig
Samtale med Folkene, og efter at hand havde givet dem en
halv Engelsk Skilling til Drikke=Penge, gik hand videre.
Der kom nu bag ved os, paa den anden Side af Giær¬
det, et Sælskab af Ryttere, som vilde paa Jagt. De
fleeste af dem hilsede Præsten, da de reede forbi; men hand
saae ikke til nogen af dem, undtagen een, hvilken hand tog i
Haand over Giærdet, og sagde at hand havde i Sinde at være
hans Giæst i morgen Middag. Den Herre, sagde hand til
mig, har saa megen Helbred som nogen Mand i Engeland;
hand jager alleneste for at røre sig, og vover aldrig noget
Spring, som der er den mindste Fare ved. Men hvad de
andre angaaer, da flyve de over et hvert Giærde eller Leed
som de komme for, og dersom de slippe for at brække Halsen,
om Formiddagen, da svække de deres Helbred des vissere ved
Fylderie og Umaadelighed om Aftenen. Ney, ney, Mr. Fitz¬
Adam, disse Folk ere ikke Sælskab for mig; jeg haaber, med
Guds Hielp, at overleve en heel Snees af dem."
Mm 3
