Mennesker, hos hvilke der findes intet
Der ere mange
uden det blotte Naun, som er af nogen Betydning; naar
mand seer dem meget nær, da er det mindre end intet; langt
fra synes de at være noget.
Det falder et Menneske af Fortienester meget tungt
at giøre idelige Opvartninger hos de Store, men af en
gandske anden Aarsag end mand kunde troe; det skeer
alleeneste af en meget stor Undseelighed og Beskeedenhed,
der forhindrer ham at tænke, at hand giør de Store den mindste
Fornøyelse dermed, at hand lader sig finde hvor de kom¬
me, at hand stiller sig for deres Øyne, og lader dem see
sit Ansigt; hand troer meget snarere, at hand er dem
besværlig, og hand behøver alle de Aarsager, som den
vedtagne Skik og hans Pligt kand frembringe, for at
overtale sig til at lade sig see. Den derimod, som har
gode Tanker om sig selv, og som den gemeene Mand kal¬
der opblæst, hand finder Smag i at lade sig see, og
hand giør sin Opvartning med saa meget større Tilliid
og Dristighed, som det er ham umueligt at bilde sig ind,
at de Store, der see ham, tænke anderledes om hans
Person end hand tænker selv.
Vi bør arbeyde paa at giøre os værdige til nogen
Forretning og Embede; det øvrige angaaer ikke os, det
er andres Sag.
