Dersom det er en Lykke at være af høy Byrd, da
er det ikke mindre Lykke at være saaledes, at mand ikke
meere spørger om vor Byrd.
Det er en god Mand, som giør got imod andre;
dersom hand lider for det gode hand giør, da er hand
meget god; dersom hand lider af dem, som hand har
giordt got, da er hans Godhed saa stor, at den kand
ikke blive større, undtagen i det Fald at hans Lidelser
tiltage; og dersom hand døer derover, da kand hans Dyd
ikke gaae videre; den er heroisk, den er fuldkommen.
Den sande Dyd har ingen Adgang hos Menneskene,
denne rigtige Mellemvey, som giør dens fornemste Ca¬
rakter, er dem ubekiendt. Der er i alle vore Giernin¬
ger enten for meget eller for lidet. Mand seer ikke i
Verden en ordentlig Ædelmodighed, et oprigtigt Venskab,
en Dyd som ikke gaar for vidt, eller ikke vidt nok. Mand
roser uden Maade, mand dadler med Bitterhed. Nogle
ere ødsele, andre gierrige. Den som taler om sig selv
med Pralerie, troer at hand har forbedret sig, naar hand
ikke taler om sig selv uden med Foragt. En Ven, som
mand beskyldte for Utaknemmelighed, vil falde hen til
deres Last, som troe, at de bør giøre Tieneste paa Ærens
Bekostning.
Der ere iblant os, i det høyeste, ikkun halvviise, og
halvdydige. De Tider, som vare meest frugtbare paa
