Dyder, have aldrig frembragt nogen fuldkomne; og alle
de, som de ældre Tider have regnet iblant de Viise, vare
ikke andet end hovmodige Hyklere.
Hvor ufuldkommen disse falske Viises Fortieneste
end har været, saa kand vi dog ikke opnaae den; ville
vi sige, at Dyden i denne sidste Tiid er kommet til sin
Høyde?
Vore Dyder ere saa svage, at en gandske ringe
Ting forandrer og forderver dem. J Dag er mand viis,
i Morgen giør mand sig en Ære af ikke at være det.
Saa længe som et Menneske lever, kand hand forandres,
falde fra Udyd til Dyd, fra Dyd til Udyd.
Jeg maae først see dem døe, sagde en af de
Gamle, da mand begiærte at hand skulde dømme om to
store Mænds Fortieneste. Den sidste Gierning i vort
Liv fordømmer eller frikiender os. Himmelen dømmer os
kun efter den.
Vi see et Menneske komme i høye Embeder; lader
os ikke spørge om hans Fortienester; maaskee hand har
ingen anden end denne at hand er lykkelig.
V¬
