De gode Pige Børn, som gierne ønskede
At sove noget længere.
(Thi mand almindeligen siger,
At der ey findes een blant alle unge Piger
Som ey sin Morgen=Søvn og Ansigt haver kiær)
De i den bløde Seng sig vendte hist og her,
Og soøre paa, af Harm og Vrede fulde,
At den fordømte Hane skulde
For dette en Ulykke faae;
Og da de Leyligheden saae,
De deres Hævn og Grumhed styrte
Og ubarmhiertigen ham myrdte.
Det har jeg kundet dig, min gode Hane, spaae!
De Skiønnes Hævn kand ingen læt undgaae,
Som vover dem imod at giøre;
Og det, desverre! læt kand skee,
At mand sig kand mod dem forsee,
Og deres Vrede sig paaføre.
Den stakkels Hane nu saaledes myrdet er.
Den gamle Faster maae forgæves sig umage,
Ved nøye Undersøgninger,
For Gierningsmanden at opdage.
De trædske Piger stille sig
Aldeles fremmede, og paa dens Morder skiende.
Den gamle græd, og de med hende,
For deres Hane bitterlig.
