vundet, og ved slige Leyligheder blev Familiens Rolighed un¬
dertiden forstyrret. Men et friskt Vanrygte, eller en nye
Ulykke, som var hendet nogen i Naboelauget, bragte alting i
Skik igien, og gjorde dem til de lyksaligste Folk i Verden.
Jeg troer det er en Anmærkning af den vittige og sindrige
Forfatter af Tom Jones (hans Ord har jeg forglemt) at den
eneste ulyksalige Tilstand i Ægteskab er, naar Ægtefolk ere
koldsindige og ikke bekymre sig om hinanden. Naar Folk elske
hverandre, siger hand, da have de en stor Fornøyelse i at giøre
Tieneste, og naar de hade hverandre, da have de lige saa stor For¬
nøyelse i at giøre Fortred. Men naar de have hverken Kiærlighed
eller Had, og følgeligen ingen Lyst til at giøre enten Tieneste eller
Fortred, der kand ikke være nogen saadan Ting som Lyksalig
hed. At denne Anmærkning kand være sand i Almindelighed,
vil jeg gierne tilstaae; dog har jeg anført Exempel af et Par
Folk, hvilke, omendskiønt de vare saa koldsindige imod hver¬
andre, som Mand og Kone mueligen kand være, fandt dog
paa at være lyksalige ved deres Venners Ulykker.
Men imidlertid er det dog en Sandhed, at Lyksalighed er
fornemmeligst at finde hiemme hos os selv; og derfor er det, at
i de fleeste Familier, som man besøger, seer mand at Manden
og Konen (i stedet for at lade sig nøye med deres Naboers Elen¬
digheder) indbyrdes plage og qvæle hinanden; og efter lang¬
varig Trætte, Modsigelser, Gluffer, spodsk Latter, suure Ynsig¬
ter, Skiælds-Ord og undertiden Hug, gaae de omsider a hin¬
anden hver til sit Sælskab, og ere de omgiængeligste og tystigste
Folk i Verden.
