Du maae ikke bilde dig ind, at man her forstaaer ved
Adelskab det som man forstaaer paa vores Øe, nemlig Dyd
og rare Naturens Gaver. Jeg veed ikke om du skal kun¬
de begribe hvad jeg vil sige: Det er en Fortieneste, som
flyder med Blodet, hvor fordærvet det end er. Jblant det
te Adelskab ere der Grever, Marg=Grever og Hertuger.
Skælv, Ben=Josue, disse ere Troldoms Naune. Behø
ver man en Krigs=Helt, en Biskop eller en Ambassadeurs
da tager man dem i de Familier som bære disse Naune; og
i samme Øyeblik blive de, uden Tvivl, begavede med alle
de Egenskaber som ere fornødne til deres Forretninger; thi
denne Nation er alt for oplyst dertil, at den skulde lade sig
befale og underviise af Folk uden Dygtighed, eller betroe
dem sine største og vigtigste Sager. Hvad siger du om den¬
ne Dygtighed, der kommer af nogle Bogstavers Forbin¬
delse, Kunde du see, uden at blive forbauset derover, en
ung Krigsmand paa femten Aar at føre til Striden Høvids¬
mænd paa tredsindstiuge Aar, som skulde være Anførere som
Gedeon, dersom de, med deres mange Skrammer, me¬
gen Fliid og store Forfarenhed, havde et andet Naun? Er
dette vel naturligt?
I Dommernes Stand er Fortryllelsen lige saa stærk.
En Søn arver sin Faders Forstand og Jndsigt lige saa vel
som hans Embede. Dette unge Menneske har opvoxet i
tiuge Aar; han har fordrevet all sin Tiid med Spil, Skue¬
Spil, Klæder, Hunde og en Maitresse. Faderen døer el¬
ler afstaaer sin Tieneste: Knøsen bliver Dommer. Han
veed i samme Øyeblik alle Grund-Reglerne i den skrevne
Lov; alle Love og Forordninger, alle Vedtægter, og den
gandske Lovkyndighed. Dersom det ikke var, hvorledes
ku
