kunde han dømme over hans Medborgeres Velfærd, Ære
og Liv; Hvad tænker du om denne Videnskabs Arv, fin¬
der du den grundet i Naturen;
Jmidlertiid finder jeg en Modsigelse der er ligesaa for¬
underlig som Fortryllelsen selv. Troldommen danner en
Dommer i et Øyblik; men den kand ikke giøre en Advocat;
i det mindste har man endnu ikke seet det. Dette Menne¬
ske, som er beskikket til at tale imedens Dommeren hører
udretter intet, ligesom og paa vores Øe, uden ved megen
Studering, Eftertanke og Øvelse. Og dette er endnu ikke
den eneste Art som er undtaget. Der ere Sælskaber af
Lærde Folk, under det Navn af Collegie, Universitæt eller
Academie, over hvilke Fortryllelsen har ikke større Magt.
Jmidlertiid seer jeg ikke, hvorfor man ey i disse fire Slags
Embeder kunde arve baade Plads og Videnskab, efterdi
det skeer i Øvrigheds Bestillinger. Man kand vente alting
med Tiden. Der kommer, maaskee, en Troldmand, der
overgaaer disse som nu leve, som skal forrette dette store
Under.
Jeg har talt til dig om de Store; Troldommen giør
dem god Tieneste. Saasom de kand ikke være Store uden
paa Almuens Bekostning, saa bilder den Almuen ind, at
Forstand, Hierne, Væsen, Sprog, Kundskab, med et
Ord, at alting hos de Store er ligesaa stort som Naunet
Den gaaer endnu viidere, den betager Almuen Kundskab
om deres kiæreste Fordeele, og beviiser, at Fiskene, at
Fuglene, at Dyrene i Skovene tilhøre ikke dem, der fan¬
ge og tage dem; at Almuen bør arbeyde, saae og høste, og
dog ikke have noget i sine Korn=Lader. Saa at i dette Ri¬
ge, der berømmer sig af at være det rigeste i Europa, og i
