den rigeste Stad i dette Rige, finder jeg ved hver Skrit
jeg gaaer, nogle af Jndvaanerne, som bede mig om Brød,
og som forfølge deres Brødre lige ind i Templerne.
Jeg veed ikke om det skeer for at hævne sig at Almuen
paa sin Side øver Troldom paa de Stores Forstand. J
blant denne Almue ere der nogle som maae tiene dem i de¬
res Huuse; saasom de ere beskikkede til at kiøbe, saa sige
de til deres Herrer, at 30 giøre 60, og deres Herrer troe
det. Andre forsyne dem med Kram=Vare, som blive dob¬
belte, eller længere, i det Øyeblik man leverer dem, men
som blive enkelte eller kortere, i det Øyeblik man skal bruge
dem; paa denne Maade blive de tvende gange betalte.
Det samme skeer og med de Frugter som man bringer dem
fra Landet; hvad siger jeg: Landsbye=Troldmanden siger
til den Naadige Herre, at en Frugt, som gielder 8 Skill.
Skieppen naar den er god; giælder 20 Rdlr. naar den du¬
er intet, og man giver ham hvad han forlanger. For re¬
sten veed jeg ikke hvad Belønning de Store give den Slave,
som passer paa deres Port; den maae være anseelig; thi
han veed den Hemmelighed at giøre dem usynlige. Paa
vores Øe, naar en af Indbyggerne kommer at besøge os
enten af Venskab, eller for at giøre os en Ære, eller han
har noget at forrette hos os, da finder han os altid i vore
Huuse, naar vi ere der; men her giør denne Portner, at
man er ikke der hvor man er.
Du seer at Almuen paa sin Side forstaaer sig ey hel¬
ler slet paa Troldom; men det som vil maaskee sette dig
endnu i større Forundring, er at man seer fremkomme af
Almuen unge Dantserinder og Sangersker, som indbilde
de Riige, at Guld og Ædelsteene ere det eneste Beviis,
