paa Kierlighed; at jo meere de uddeele deres Gunst, var
det end og til deres Elskeres Slaver selv, jo meere dyrebare
ere de; at de ere berettigede til at elskes uden at elske, og at
man med et uforandret Sind bør tage imod hvad de give,
enten Forgift eller Fornøyelse. Hvad for en Lokke-Drik be¬
tiene de sig vel af, for at giøre saadanne Forbindelser.
Bliv ikke kied af at følge mig, du skal see Troldom over
alt. Du har forarget dig over de Stores utroelige Graa¬
dighed. Skulde du vel nu troe, at man kand leve uden at
æde: Dette skeer her i talriige Sælskaber, hvilke for at be¬
hage Gud, have gjordt et Løfte, at de ville være unyttige
for Menneskene. Denne Flok af udvalde have ingen Capi¬
taler, arbeyde ey heller; Staten anviiser dem ingen Un¬
derholding; imidlertiid leve de dog, og ere ligesaa tyk¬
ke og feede, som andre der spiise. Dersom der kunde fal¬
de Manna ned til et vanhelligt Folk, da vilde jeg troe, at
det faldt i deres Klostere.
Jeg veed ikke, om Provintserne og have deres Trold¬
mænd; men man har den Vane at sende een ud til hver af
dem; denne Mand bliver af Almuen agtet høyere i Rang
end de Store, efterdi den er bange før ham, og trøer at
han kan giøre dem meget Ondt. Den kalder ham Mon¬
seigneur. Denne Person bemægtiger sig Vindene og Sky¬
erne; han har i sine Hænder Ufrugtbarhed og Overflødig
hed. Han kand læt blive vreed; Almuen beder, uaflade
ligen, at han maae ikke blive det.
Det er en forskrækkelig Plage, naar Troldmændene
have Lyst til at giøre Ondt. Hør, og tak Himmelen, for¬
di der er ingen saadanne iblant os. Paa vores Øe finder
en Mand ofte meere Yndigheder hos sin Hustrue end hun
