Her ta¬
har, dette er gandske naturligt, han elsker hend
ber en Kone alle hendes Yndigheder i hendes Mands Øyne
to Maaneder efter Brølluppet. Det er forgæves at heele
Staden, tillige med alle Speyle, siger til Herren, at
Fruen er endnu meget behagelig; en Troldqvinde har aa¬
benbaret sig for ham, har rørt ham, og overbeviist ham,
at det er ikke sandt. Den fortørnede Kone vender sig til
den første Hexemester, som tilbyder sig, og med ham for¬
færdiger et u-udsletteligt Tegn, som setter sig paa hendes
Mands Hoved; og dette Tegn, uden at nogen seer det,
(begrib mig om du kand) lader heele Verden viide, at hun
har hævnet sig.
Hos os elske en Fader og en Moder deres Børn; de dee¬
le deres Jorde og deres Creature liige imellem dem. Dersom
de undertiiden giøre en uliige Deeling, da give de meest til dis¬
se Børn, som have mindst Helbred, eller Naturens Gaver.
Her, for at give alting til een eneste, indslutter man de an¬
dre i ævigvarende Fængseler, hvor de faste og pidske sig paa
visse Tider, og endda oven i Kiøbet forpligter man dem, midt
i saa mange Plager, til at siunge. Men hvad kand Troldom¬
men ikke formaae hos Fædrene og Mødrene? Dette Barn,
som de tilbede, og for hvis skyld de have opofret alle de an¬
dre, dette Barn, siger jeg, sende de i Krigen for at lade sig
slaae ihiel. Du kiender ikke Krigen, uden ved Betragtning;
gid den aldrig maa lade sig see i vort Fæderneland!
(Fortsettelsen følger hernæst.)
28
