Vogns? da skulde man slutte af deres Hestes Hastighed,
at de have stedse Lyst til at brække Halsen i tu; man lod
dem gierne giøre det, dersom andres Liv var sikkert hvor
de fare frem. Jeg troede i Førstningen, at de havde alle
Stadens Forretninger under Hænder, thi de ere over alt
imidlertid forsikkrer man mig at de giøre slet intet. Man
seer at de have Fødder, men man leder efter deres Ho¬
ved. Man holder for, at deres Væsen strækker sig ikke vi
dere end til deres Skoe og Strømper og deres Klæder. Du seer,
at de ere kun Skygger, som have en menneskelig Skikkelse.
Jeg havde ikke tænkt at skrive dig saa langt et Brev
til; men Hexeriet flyder mig i Pennen tillige med Blekket.
Dersom en Indbygger iblant os har fornærmet eller slaget
sin Broder, hvilket skeer meget siælden, da udelukker man
ham af det almindelige Samqvem, indtil han fortryder
det, hvilket stedse skeer, og han kommer i sin forrige Stand,
igien, naar den forurettede begiærer Naade for ham. Vi
falde aldrig paa den Tanke, at et uforskammet Menne¬
skes Misgiærning vanærer os. Du kand i alle Ting for¬
mærke hvor stærk den Fortryllelse er, som regierer de Fran
ske. De ere almindeligen i den faste Mening, at den U¬
skyldige er beskæmmet, da den Skyldige derimod beholder
sin Ære gandske uforkrænket, og dersom den Uskyldige vil
afviske sin Skam, da maae han enten dræbe den Skyldi¬
ge eller lade sig dræbe af ham.
Jeg fik aldrig Ende derpaa, dersom jeg vilde styk¬
keviis fortælle dig alle de underlige Ting, som hver
Dag falde mig i Øyne. Hexeriet sætter ligesom Smag
paa
