paa alting. Skue=Spillene kunde ellers ikke bestaae.
Det første, som jeg bivaanede, forestillede en Mand,
der hadede alle Mennesker, efterdi han troede at de al¬
le vare falske og onde. Jeg fornøyede mig usigeligen
over den latterlige Maade paa hvilken han afmalede La¬
sterne; jeg bildte mig ind, at de andre fornøyede sig og
saa; men det maatte man giætte sig til. Efter denne
Comædie blev der opført en anden kortere. J et Øye¬
blik indfandt sig dobbelt saa mange Tilskuere, deres
Ankomst foraarsagede en stor Trængsel, jeg blev og be¬
giærlig uden at vide hvorfor; Comædien begyndtes.
Der fremkom en ung Printzesse, som var opdraget
paa et Palats, hvor hun var bleven betient og forly¬
stet ved Støtter; en Troldqvinde slog paa tre af dem;
og strax begyndte den eene at dantse efter de Jnstru
menters Lyd, som de tvende andre spillede paa; man
klappede saa at Huuset maatte revne. Jeg derimod
skyndte mig fra dette Sted, hvor jeg var næsten knuset.
Man fortallte mig om et andet Skue=Spill, som
er kommet over fra Jtalien; men i fiorten Dage saae
jeg ikke andet end Hexerie paa Placaterne. Den for¬
herede Striid. Coraline Hexemesterinde. Coraline
Spøgelse. Forvandlingerne. Heele Byen løb der¬
hen. Omsider blev der givet tilkiende, at man skulde
opføre et Stykke, som kaldes Harleqvin Vildmand.
Jeg løb nu og derhen, i Haab at see noget naturligt;
og jeg blev ikke bedraget i mit Haab. Denne Vild¬
mand lignede Jndvaanerne paa vor Øe; han vedste ik¬
