forgiæves at jeg satte mig herimod, eller at jeg prøvede paa at
springe ud af Vognen efter ham; hans Tiener holdt mig fast
ved Armen, medens Herren med stor Ærbarhed og Ceremonie
løftede de afskyelige Creature op i Vognen; hvorpaa hand satte
sig paa sin Hest, reed tæt ved Siden af os, talede utugtigen
til Qvinderne og lærte dem at begegne mig paa saadan en
Maade, som var utaalelig og ikke at beskrive.
Saaledes reyste vi igiennem Landsbyerne, og kom til
Rayston (*); Kudsken fik befaling at lade Hestene gaae gandske
sagte igiennem Byen til Verts=Huuset, paa det en mængde af
Pøbelen kunde følge med os, hvilke min Staldbroder raabte til,
alt som vi kiørte, at de skulde bryde Præsten og hans Skøger.
(*) En liden Kiøbstæd.
(Slutningen skal følge.)
