Kammer, indtil jeg saae at hand og hans Tiener reede udaf
Herberget og toge Veyen til London. Jeg begiærte da nogen
Forfriskning, og at en Post=Chaise skulde bestilles, men hvor
stor blev min Bestyrtning, da jeg vilde tage min Pung op, i
hvilken der vare fyrretiunge Gvineer, da jeg reyste ud, og fandt
at den var stiaalet ud af min Lomme, og at jeg havde ikke saa
meget som en halv Skilling tilbage?
Saasom jeg tvilede ikke om at Tater=Qvinderne havde
berøvet mig, saa lod jeg strax søge efter dem, men hørte at de
vare blevne usynlige saa snart vi vare komne i Herberget; og
omendskiønt der blev leedt efter dem med yderste Fliid, saa vare
de dog ingensteds at finde.
Jeg kunde nu umueligen reyse videre; jeg besluttede der¬
for at forblive hvor jeg var, indtil jeg kunde faae friske Penge
fra min Hustrue, til hvilken jeg sendte et Bud med et Brev,
hvori jeg omstændeligen fortallte hende alle de grumme Fortræ¬
deligheder, som havde mødt mig.
Da Budet var gaaet bort, faldt det mig ind, at hvor
ilde min Reyse=Broder end havde begegnet mig, saa kunde han
dog ikke være saa nedrig at overlegge dette Røverie med Tater¬
Qvinderne, og at hand derfor maatte findes villig til at got¬
giøre mig mit Tab, naar hand fik det at vide. Af denne Aar¬
sag besluttede jeg eengang endnu at fremsende mine Klagemaal
til VERDEN; at dersom der endnu er nogen Ære tilbage,
hos den unge Herre, hand da kand sende til Mr. Dodsleys
