En meget lystig ung Person af mine Bekiendtere
beklagede for mig den anden Dag, at han havde væ¬
ret meget ulykkelig i Picqvet. Han fortallte mig, at
han paa det allernærmeste havde gandske afklædt et af
de vakkerste Fruentimmer omkring ved Slottet; men at
en ulykkelig Tredsindstyve havde giort alt hans Haab
til intet. Det synes, at Fruentimmeret havde spillet
med ham i hendes eget Huus, indtil alle hendes rede
Penge vare borte; og da han ikke vilde spille med hen¬
de paa Borg, saa tillod hun at han satte en liden
Sum imod hendes Kappe (*), hvilken han vandt og
stak i sin Lomme, og derefter hendes Hals-Tørklæde;
men da han satte baade Kappen og Tørklædet og alt
hvad han havde vundet, imod hendes Bryst=Strimmel,
saa blev han grueligen afslaaet ved en Tredsindstyve,
da ham fattedes kun to Øyne i Spillet; og maatte for¬
lade Fruentimmeret lige saa vel klædt som han havde
fundet hende.
Dette var i Sandhed en meget betydelig Lykke¬
Vending for Fruentimmeret; thi dersom hun var ble¬
vet ved at tabe fra Top til Taae, da skælver jeg næ¬
sten ved at tænke paa, hvad det sidste Spill maatte
blevet om. Jeg er bange at min Vens Uforskammen¬
hed vilde have drevet ham langt videre end Lommety¬
vens i Forhøret, og at han vilde neppe ladet sig nøye
med at løbe bort med hendes Klæder; og derforuden,
hvilket ærbart Fruentimmer, i saadan en Omstændig
uu 3
() Et Hoved=Skiul, saa kaldet.
