hed, vilde afslaaet nogen Ting, hvorved hun kunde be¬
kommet sine Klæder igien, og sat sig i Stand til at
lade sig see?
Siden den Tiid at min Ven fortallte mig denne
Historie, er jeg blevet forleedt til to eller tre Vildfa¬
relser, naar jeg er gaaet igiennem de fornemme Gader
og Pladser i denne Hoved=Stad; thi saasom jeg er af
Naturen kort syynet, saa har jeg bildt mig ind, naar
jeg har seet en velklædt Fruentimmer=Skræder komme
ud af et anseeligt Huus med en Byldt under Armen,
at det var en Herre, som havde været saa lykkelig at
vinde Fruens Klæder fra hende, og gik nu bort i Tri¬
umpf med hans Vinding.
Hvor vidt dette nye Slags Spill maatte have gaaet,
kand ingen sige, dersom Fruentimmerne selv havde ikke
i Tide giort Ende derpaa, og dæmpet det i Begyndel¬
sen. En forsigtig Mand, som veed at han ikke kand
bare sig for at spille, vil enten holde sig fra Masqve¬
rader og Spille=Sælskaber, eller legge sine Penge ind
i sit Skriver=Pult. Men saasom det iblant Fruentim¬
merne er en ugiørlig Sag at blive hiemme, saa have
de vedtaget at bruge den anden Varsomhed, og meget
forsigtigen lade deres Klæder blive hiemme. Heraf
kommer det, at man meget sielden seer Kapper, Tør¬
klæder, Palentiner eller Hals-Strimler paa de unge
og smukke, thi saasom de kiende deres egen Skrøbelig¬
hed, og at Mandfolkene ere ikke altid saa høflige at
spille
