meget vant til at see dem, saa at man derfor ikke kan
agte dem. Tiids og Penges Spilde ere de sædvanlige
Ulykker ved Spill; men Skaden bliver ikke altid endt
dermed; thi hvor urimeligt det end maae synes, mangt
et Fruentimmer er blevet drevet til at sælge sin Ære,
for at faae sin Credit igien. Men jeg haaber, at mine
smukke Landsmænd ville lade sig advare i Tiide, og at
de ville beflitte sig paa at fortiene en bedre Roes, end
der engang i en Liig=Prædiken, blev givet en Frue, som
døde i sit hundrede og femte Aar, "At hun imod
Enden af hendes Liv var exemplarisk for hendes
"Kydskhed.
