Hans Søster var i en kiærlig Faders og Moders Øyne
overmaade elskelig. Aha, Msr. Fitz-Adam! hun var alt
Hvor ofte har jeg vædet hendes kiære An¬
for elskelig - --
sigt med mine Taare, naar jeg tænkte paa, at hendes Ge¬
myt var alt for fromt og føyeligt for en saa indtagende Ge¬
stalt! Hun levede hos os indtil hun havde fyldt hendes fior
tende Aar, paa hvilken Tiid en god Ven overtalede os til
at lade hende komme til en riig og fornemme Herre paa
Landet, (som var nyligen blevet Enkemand) for at giøre
hans Døttre Sælskab. Denne Herres Caracteer var alt for
æragtig, og Tilbudet alt for fordeelagtigt, at vi skulde læn¬
ge drage i Betænkning at skille os ved et Barn, som vi va¬
re ikke i Stand til at underholde, hvor kiær vi end havde
hende. Det er nu lidet meere end to Aar siden hun kom fra
os, og indtil for gandske faa Maaneder siden var det vor
Lyksalighed og Glæde, at vi havde saa lykkeligen forsynet
hende. Hun var agtet og elsket af de unge Jomfruer, som
vare i Sandhed meget elskelige Fruentimmer; og deres Fa¬
der syntes at have saa stor Godhed for os, at han forstrak¬
te min Mand en Sum Penge, mod hans Forskrivning, til
at afbetale nogle smaa Giældfødringer, hvorfor han hvert
Øyeblik blev truet med Arrest.
Men hvorledes skal jeg fortælle eder, min Herre, at
denne Person, som syntes at være vor Velgiører, har været
vor allergrummeste Fiende! Den Fornøyelse vi havde over
vor gode Lykke, begyndte at blive af brudt, ved det vi fik
ikke saa ofte Brev fra vor Datter som vi pleyede, og naar
vi bekom et Brev fra hende, da var det kort og tvunget,
