oglundertiden plættet, ligesom af Graad, endskiønt vi fandt
intet deri, som skulde give Anledning til nogen Bekymring.
Det er nu næsten to Maaneder siden vi have faaet nogen
Tidende fra hende; og medens vi forundrede os over denne
hendes Taushed, fik vi et Brev fra den ældste af de unge
Jomfruer, hvilket satte os i en Bestyrtning, som man
hverken kand beskrive eller forestille sig. Udskriften var til
mig, og det indeholdt disse Ord:
Madame!
For visse Aarsagers skyld, som J alt for snart vil faae
at vide, maae jeg bede, at eders Datter ikke længere bli¬
ver i vores Huus. Jeg tør ikke udviise min Medynk mod
hende, som jeg vilde, paa det den skulde ikke forleede mig
til at tænke for haardt om een, hvilken jeg efter min Pligt
er skyldig til at holde i Agt og Ære. Den som bringer
eder dette, vil tillige overlevere eder en liden Ting, hvor¬
med jeg beder at J strax vil leye en Post=Chaise og hente
eders Datter herfra. Min Fader er ikke hiemme, og
veed intet af dette Brev; men vær forsikkret om at det
er skrevet i den Mening at tiene eder, og at jeg er,
Madam,
eders oprigtigste Ven
"og ydmyge Tienerinde.
Hvor oprørt og forskrækket jeg end blev over dette Brev,
