met
ham derefter i
samtykt at lev
havde
lokkede Datter
London, som hans Maitresse.
jeg behøver ikke at sige eder, min Herre, med hvil¬
ken Gruelse jeg hørte denne bedrøvelige Historie. Det maa
være nok, at jeg reyste bort med mit ulyksalige Barn det
allersnareste jeg kunde. Det er ey heller fornødent at jeg
skulde fortælle eder om en kiærlig og forstyrret Faders Vre¬
de og Forbittrelse, da vi kom hiem. Til Ulykke for os alle,
var hand alt for hidsig i hans Truseler, hvilke jeg slutter
kom denne allergrummeste Mand for Øren, som otte Da¬
ge derefter lod ham trække i Fængsel for hans Giæld-For¬
skrivning.
Men dersom dette, Msr. Fitz Adam, havde været det
største af min Elendighed, hvor grusom den og er, da hav¬
de jeg forskaanet eder for denne Uleylighed at fortælle eder
den, og begravet min Sorg i min egen Barm. Aha! min
Herre, jeg har en anden Bekymring, som er mig meere
utaalelig end alt hvad jeg har fortalt eder. Min næsten
afsindige Mand har i sit Hiertes Bedrøvelse skrevet til min
Søn, og givet ham den allergrueligste Beretning om hans
Datters Beskæmmelse og sit eget Fængsel; besværende ham
(som han nu i morges har tilstaaet for mig) ved hans Ære
som en Soldat, og ved alt hvad han haver kiært, at han
ikke forsømmer et Øyeblik, med sin Kaarde at straffe den¬
ne hans Families Ødelegger. Dette ulyksalige Brev blev
sendt bort i forrige Uge, og har opfyldt mig med den grue¬
ligste Skræk, naar jeg tænker paa hvad der kand tildrage,
