som de tragtede efter den Ære at sættes i Rang iblant
Daarligheds Sønner. J Sandhed, ligesom det Fran¬
ske Sprogs Ziirlighed har tillagt enhver Slughals den
Titel af Bon Vivant, og vort eget Sprogs Høflighed
har æret deres beestiske Slugvorenhed med det Navn
at leve vel, saa meener en Epicuræer at han ved at
æde og drikke skal faae eder til at have des bedre Tanker
om ham, og at han ved en udsøgt Køkken=Seddel skal
forhverve sig eders Høyagtelse. Hvorledes det end maae
være, saa er det mærkeligt, at ligesom Ræve=Jægeren
finder Fornøyelse i at fortælle hvad der har tildraget
sig ved Jagten, naar han om Aftenen sidder ved en
Skaal Puns, saa glæder og en Bon Vivant sig ved at
give Beretning om et lækkert Maaltiid, og ligesom tyg¬
ger Drøv i hans Betragtninger over et herligt Giæstebud.
Jeg er bragt paa disse Tanker ved det Bekiendt¬
skab jeg er nyligen kommet i med en Person, hvis gandske
Tale er, i en bogstavelig Mening, Bord Snak. Hans
Hierne synes at være opfyldt med en Misk mask af
Begreb, der bestaaer af adskillige Retter, hvilke han
ideligen bærer frem for at fornøye Sælskabet. Ligesom
det blev sagt om Longinus at han var et vandrende
Bibliothek, saa betragter jeg ligeledes denne Herre som
et vandrende Spise=Kammer; og ligesom man sagde
om Demosthenes, at hans Tale lugtede af Lampen, saa¬
ledes lugter og min Vens gandske Samtale af Køkkenet.
Ja han benytter sig og af sin Mave som en Hielp for
hans Hukommelse, og erindrer sig et hvert Sted, hvor
