Denne
orsamling, som er indrettet for at vedlige¬
holde et herligt og lækkert Bord, fornøyer min Ven
Cramwells Fraadserie for en billig Priis; og paa det
han maae giøre saa mange gode Maaltider som mue¬
ligt er, saa mager han det ofte saaledes at han kom¬
mer til at spiise hos fornemme Folk. Til den Ende sen¬
der han Herren eller Fruen en Ost fra Bath, eller en
Fugl, eller en Fisk fra hans Venner i Lincolnshire,
eller Somersetshire; og det slaaer sielden feyl at han
jo derfor bliver budet til Bords. Her æder han da med
saadan Begierlighed som om han havde holdt Faste=Dage,
eller skulde ikke igien faae Mad i fjorten Dage. Han
lader aldrig den mindste Bi=Ret gaae forbi; thi en er
saa overmaade god; en anden seer saa nydelig ud; en
anden er saa stor en Raritæt; og omendskiønt han er¬
klærer at han kand ikke spise en Bid meere, saa vil han
dog stræbe at finde Rum til denne eller den Lækkerbid¬
sken, efterdi han aldrig i sin Livs Tiid har smagt den
tilforn. Hvorsomhelst han gaaer til Giæst, der vil han
altid passe paa at bemægtige sig det beste og det meeste
af enhver lækker Ret, uden at bekymre sig i mindste
Maade om de øvrige i Sælskabet; han vil legge en heel
Fugl for sig selv, omendsklønt der er kun et Par; og
paa det ikke nogen lækker Mundfuld skulde tages bort
for ham, saa snapper han efter den saa graadigen,
som en hungrig Franskmand efter daglig Spiise. Det
hændte sig engang, da han spiiste med en Raadmand,
at hans Appetit overgik saa aldeles hans Høflighed og
Levemaade, at han skrællede alt det yderste af en Pud¬
ding
