med den samme Koldsindighed formærket, at Skiøn=Plæt¬
ten er voxet saa stor som en Kappe. Jeg seer med stor Be.
drøvelse, at den allerrede har bemægtiget sig den deylige
blaa Plæt, som grændser til Øyet. Skulde den blive end¬
nu større paa den Side, som Naturen har saa herligen
prydet, hvilken en Formørkelse have vi da at frygte for
Men det er sikkerligen at haabe, at Fruentimmerne ville
ikke overgive det Sted til et Plaster, som den meest glim¬
rende Demant i Verden vilde ikke have Glands nok til at
erstatte.
Jeg finder, at jeg er næsten uformærkt kommet paa
den eneste Materie, som snart kand giøre mig fortrædelig,
og drive mig over Grændserne af den Lemfældighed, som
jeg forhen har roost mig af. Jeg skal derfor slutte dette
Blad med at fremsætte Vilkaar til Forliig for disse af mi¬
ne smukke Læserinder, som have Lyst til at indlade sig i Un¬
derhandling med mig. Det første Vilkaar er, at alle disse
unge Fruentimmer, som finde det vanskeligt at vænne sig
fra Skiøn=Plætter paa engang, skal have Tilladelse at
bære dem, saa mange, saa store, og af hvad Figur dem
behager, paa de Parter af deres Legemer, som ere eller
skulde være meest skiulte. Det andet Vilkaar (og jeg skal
ikke tilbyde fleere) er, at et hvert Fruentimmer, som finder
større Behag i disse eenfoldige Prydelser end i hendes Ædel¬
steenes
