Nu, Msr. Fitz Adam, da Sagen er saaledes be¬
skaffet, siig mig da, hvad der skal opmuntre et ungt
Fruentimmer til at legge Vind paa at forbedre sit Sinds
Jeg er vis paa, iblant mine faa Bekiendtere, har
jeg kiendt adskillige Fruentimmer, som have opnaaet
deres tredivte Aar uden at komme i nogen Betragt¬
ning; endskiønt de have saadanne gode Egenskaber, at
det vilde blive vanskeligt at finde Mandspersoner, som
vare dem værd.
Paa offentlige Steder skal man see, at en Co¬
qvette, med en gandske maadelig Skiønhed, og den
maaskee, endda giort ved Kunst, vil med den allerubety¬
deligste Snak tilvende sig en heel Forsamlings Agtsom
hed, da derimod et ærbart og fornuftigt Fruentimmer
er tvunget til at tie stille, efterdi hun kand ikke blive
hørt. Naar vi da saaledes finde, at det er ikke For¬
tienester, og gode Egenskaber, hvorved vi komme i Be¬
tragtning hos Mandfolkene, er det da at forundre sig
over, siden vi gierne ville forandre vor Stand, at vi
prøve alle uskyldige Kunstgreb for at fuldføre vore Anslag.
Hvad mig selv angaaer, da har jeg stor Agt for
Ægtestanden; men dersom jeg kand ikke finde en Mands¬
person, der vil tage mig just som Naturen har dannet
mig, da vil jeg stedse leve ugift; thi det har altid væ¬
ret min Regel, aldrig at vente den mindste Nytte af
nogen Tings Besiddelse, som kand ikke faaes uden paa
Sandheds Bekostning.
Jeg
