land. v. 15. Hun staaer op, naar det endnu er Nat.
Dette kand ikke efter Bogstaven siges om vore Tiders
dydige Qvinder; men derhos tør man vel vove at si¬
ge, at dersom det er et Kiendetegn paa Dyd at staae
op, medens det endnu er Nat, da maae det være en
meere end gemeen Godhed at sidde oppe den heele
Nat, og saaledes gandske ikke have behov at staae op.
v. 17. Hun styrker sine Arme. Dette er en Omstæn¬
dighed som er noget lækker at røre ved; saadanne Hem¬
meligheder skikke sig ikke for gemeene Øren. Den dy
dig Qvindes Mand maa sige, som Poeten siger om
Venskab med de Store, expertus metuit. v. 22. Hun
giør sig Tapeter, hvidt Silke og Purpur ere hendes
Klæder. Dette giver tydeligen tilkiende, at ingen
Frue kand være fuldkommeligen dydig, med mindre
hun bærer Silke=Brocade, og Klæder af Fransk Perle¬
stikker Arbeyde; og Salomon, med all den Fliid og
Agtsomhed som udkræves af en Cammer=Pige, legger og
Purpur=Baand dertil. Dette Sted kand ellers lætteli¬
gen fortolkes paa en vrang Maade; men det Ord hun
Giør meener ikke at en dydig Qvinde maae endeligen
være en Arbeyds=Qvinde; at giøre betyder at lade no¬
get giøre; saaledes siges en Person at skaffe sig Ven¬
ner, da det, sandt at sige, er ikke han, men hans Pen¬
ge som skaffe Venner. Saaledes holdt Augustus
elt
